Der er d.d. blevet oprettet et nyt debatemne i forum med navnet ”Fællesture”. Emnet er beregnet på at kunne arrangere/aftale fællesture med andre sønderjyske fuglekiggere.
Har du feks. spontant lyst til at guide en tur til den lokale skov, vil du på tur i marsken og har et sæde frit til en eller flere ledsagere, skal du på twitchertur til Blåvand og savner en at følges med eller vil du bare på en lille formiddagstur til den lokale fuglelokalitet og kunne godt tænke dig at have flere med, så har du nu mulighed for at invitere til det her på siden!

Fællesobs ved Sønderskoven, sept. 2004 (DML, KA og SOJ) (foto Martin R Jessen)
Debat-emnet er kun synligt for registrerede brugere her på siden, og man skal være logget ind for at se indlæggende. Grunden til at det er lavet på denne måde er, at man skal kunne arrangere en fælles fugletur med ligesindede, uden at man risikerer at den ”brede offentlighed” pludseligt dukker op.
Tiltaget skal derfor heller ikke ses som en konkurrence til de egentlige fugleture, som fortsat arrangeres af lokalafdelingen via hjemmesidens kalender eller vores blad Panurus. Sådanne ture skal stadigvæk annonceres via kontakt til Gert Fahlberg (turkoordinator).
Ture som arrangeres via debatforumet skal anses som ”private” arrangementer. Forstået på den måde, at lokalafdelingen ikke har noget med arrangementerne at gøre, og derfor heller ikke på nogen måde skal stå inde for arrangementernes indhold.
Som ”deltager” på disse arrangementer skal man selvfølgeligt være klar over dette, og man kan altså ikke (altid) regne med en egentlig guideservice.
Måske kan denne mulighed være med til at skabe et bedre netvæk i lokalafdelingen, og det kan da helt sikkert give os nogle fede fælles fugleoplevelser!
Husk at flere øjne oftest ser flere fugle, at den bedste måde at lære noget om fugle, er ved at være på tur med andre, og så er de bedste oplevelser oftest endnu bedre, hvis man har nogen at dele dem med!
Du finder emnet via linket ”Debatforum” i menulinjen øverst her på siden.
Du kan også klikke dig direkte ind på emnet her.
Vi ses derude!
Webmaster