Da jeg ikke i "Fuglene i Danmark" (red Meltofte og Fjeldså) under musvåge har set fuglejagt omtalt (kan være omtalt andre steder i værket, ok), så tillader jeg mig at gøre opmærksom på følgende;
Den 24. jan i fint vejr cykler jeg hjemad i kold klar luft og ser en musvåge (velkommen, dagens første). Da den flyver lavt langs vejen i min retning får den min fulde opmærksomhed. Den flyver et slag ud til venstre bag om ca 5 m hegn på modsatte vejside, og flyver ind i hegnet "bagfra" - lige så jeg har fint udsyn. Den bliver standset af grene en lille meter inde i hegnet, fanger ikke de to spurve, og pakker sig sammen og kommer ud, flyver ud og svæver lidt på 50 m og flyver så lavt over til en nabomark 100 m ude. Jeg stiller cyklen og måler - lige under 17 meter til åstedet.
Det var da en udmærket militær taktik - først jage dem - ser bytter flyver i ly - og så prøve angreb bagfra!
Omkr 1. dec så jeg første gang en musvåge lave denne lavt-langs-vej flugt a la dværgfalk - og jeg blev yderligere overrasket, da denne musvåge kunne lave et meget skarpt drej. Jeg tænkte på jagtfalk? Men jeg så den heldigvis kort efter på 50 m. Den fløj da jeg blev stående og fløj lavt, meget lavt, bort. Ingen tvivl om, at det var en musvåge. Den var mørkebrun. Den sidste var mellembrun.
Jeg har selv en gang oplevet noget lignende: Jeg cykler ned af en lang bakke, og har derfor pænt med fart på. Jeg opdager så en Musvåge, som i ret hurtig glideflugt flyver parralelt med mig på modsatte vejside. Den når en mindre gruppe træer/et lille krat, som den fortsætter igennem med stort set uændret hastighed. På dens vej gennem krattet hører jeg dog nogle skarpe "klagelyde", og den Rødhals som jeg hørte "tikke" få sekunder tidligere, er nu tavs. På den anden side af krattet har Musvågen nu en fugl i fangerne - måske Rødhalsen...
Tak for din obs! Godt. Jeg troede næsten, at alle havde det som daglig oplevelse, eller som aldrig set. Men godt, så er vi flere, der af og til ser det. Jeg har læst i bøgerne og fundet:
I ”Rovfuglene i Danmark” af Bertel og Génsbøl (Gyldendal 2007) nævnes i indledningen under fugle som byttedyr, at musvågen af og til tager fugle.
Under selve musvågen anføres det, at maveundersøgelser viser at ca 9% af musvågens føde (efter vægt) er fugle. Der er især tale om ny-udfløjne fugleunger (fx stær, dorsler, kragefugle, mejser, finke, værlinger og lærker) samt kyllinger (af fasan, agerhøne og tamhøns) i sommertiden.
Det må være indlysende, at svækkede fugle, især i vintertiden, er et muligt bytte for musvågen.
Derudover er det altså også muligt, at den jager tilsyneladende friske fugle. De to spurve jeg så, de så helt normale livlige ud, og de kunne undfly denne musvåge af den 24. jan. 2010 på Kelstrup bjerget i 50 meters kuldeblæst højde.
Nå, så fik jeg læst min hjemmelektie og videregivet hvad der stod og lidt om hvad der ikke stod.
Håber ikke jeg har spildt nogens tid og hjemmeside-ramplads!
Hilsen (gammeldansk afsked, brugt norden for Kongeåen)
Ådsler spiser de jo også, og visse steder kan de sikkert få kløerne i en del traffikdræbte småfugle - blot som kommentar til analyser af maveindhold
MJ
PS. Emnet er bestemt ikke spild af hjemmesideplads. Så længe det handler om fugle, i særdeleshed fra Sønderjylland, så er der plads til det meste
Folk må jo "læse udenom" det som ikke interesserer dem.
Desuden er emnet da slet ikke uinteressant!